Om sambagruppen "Toscana":

Stamgæsterne på den lokale restaurant ville også spille samba

Sambagruppen Toscana blev stiftet for over 25 år siden af en flok muntre stamgæster på en lokal restaurant, som ikke anede en døjt om dans og musik. De har holdt sammen lige siden, og det amatøragtige islæt er blevet afløst af et livsbekræftende musikalsk udtryk

Af Stine Kjær

Spirene til sambagruppen Toscanas succes blev sået for mere end 25 år siden i duftene fra kødgryderne på en lokal italiensk restaurant på Amagerbrogade, som netop hed – Toscana. Det var sol og sommer, og året forinden havde det første karneval i København blæst skyerne over byen bort med et brag af en folkefest, som havde fortryllet gader og stræder med nye, farverige former for dans og musik. Også de faste stamgæster på Toscana var blevet inspireret af den eksotiske invasion af deres by, så under en af deres jævnlige middagssammenkomster besluttede de sig for, at det ville de også være med til. Og det ville tjenerne på restauranten også. Og ejerne af Toscana, to italienske brødre, synes at idéen var så fantastisk, at de tilbød at sponsorere forehavendet med gratis mad og alt det øl som det nystiftede sambaorkester kunne drikke under hele karnevalet.

”Vi anede ikke et døjt om hverken sambamusik eller dans, og vi havde ingen trommer eller andre instrumenter. Men der var en eller anden, som havde sådan et almindeligt trommesæt, som vi skilte ad og brugte som batteri. Og der var nogle, som kunne finde ud af at danse lidt jazzballet, så de stod for dansetruppen,” husker Jørgen Sørensen med et stort grin. Han har spillet med i orkestret helt fra begyndelsen, og minderne fra de første karneval glimter i hans øjne.


”Vi var så glade i låget dengang, at vi var bedøvende ligeglade med, at vi så herrens ud. Vi havde jo heller ingen rigtige kostumer, så vi var alle sammen iført røde shorts og hvide T-shirts, og så havde vi sådan nogle grønne papirdimser på skuldrende – de farver skulle symbolisere det italienske flag,” fortæller han.

I den mundering vandrede den nye sambagruppe under stor jubel og ståhej fra Amager og ind til byen, for at tilslutte sig de andre feststemte sambaoptog, mens deres italienske sponsorer trofast fulgte flokken med en gammel trækvogn fuldt belæsset med passende proviant. Og hver aften vandrede de alle sammen tilbage til Amager igen, for at afslutte dagens fest og ballade på den stamrestaurant, der havde samlet, og lagt navn til, den nystiftede sambagruppe.

Et stærkt sammenhold

Restauranten Toscana lukkede for mange år siden, men sambagruppen eksisterer i bedste velgående. Mange af de mennesker, som var med til at stifte gruppen er stadigvæk med den dag i dag, ligesom en ny generation af unge efterkommere sætter deres præg.
”Mange af os har været gode venner i mange år og ser også hinanden i private sammenhænge, som fx til fester og børnefødselsdage. Det betyder, at vi har et enormt stærkt sammenhold i Toscana,” fortæller en af de pionerer, der ligesom Jørgen var med til at starte gruppen.
”Jeg har holdt pause i 10 år, og det er første gang i dag, jeg spiller med igen. Men det føles, som var det i går, at jeg var her sidst. Her er man altid velkommen,” fortæller han.

Det stærke sammenhold betyder imidlertid ikke, at der ikke er plads til nytilkommere. I Toscana står inklusion og rummelighed nemlig højt på dagsordnen, og det betyder at alle er velkomne, store som små, hvilket afspejles i en bred aldersspredning i gruppen. Mette Møller Sørensen, som startede med at danse i Toscana for fire år siden og nu er blevet formand for gruppen, valgte netop Toscana, fordi at hun havde lyst til at dyrke hendes store passion, sambadansen, i fællesskab med sin lille datter.

”Det er bare så fedt, at der også er plads til børnene. Jeg og min datter er blevet taget virkelig godt imod. Toscana er et åbent og rummeligt fællesskab, som giver mig en kæmpe energiindsprøjtning hver Søndag, som smitter af på hele ugen. Musikken og samværet i gruppen giver mig rigtig meget - der er en særlig Toscana-ånd, som jeg gerne vil være med til at bevare, og det er en af grundende til, at jeg valgte at blive formand,” fortæller hun.

Vigtigst at have det sjovt

I årenes løb er det gamle trommesæt blevet skiftet ud med rigtige sambatrommer, ligesom de røde shorts og hvide T-shirts er blevet afløst af skinnende silkedragter, - dog stadigvæk i de italienske farver. Toscana har udviklet sig fra at være en amatørgruppe, i ordets absolutte forstand, til at være en stor og udtryksfuld sambagruppe med et bredt musikalsk repertoire og et imponerende showpotentiale. De har fast øvedag hver Søndag i Öehenslagersgade skole på Vesterbro, og de bliver jævnligt hyret til at spille til byfester og andre kulturelle begivenheder, som trænger til at blive piftet op med fest og farver. Det vigtigste for Toscana er imidlertid det sociale fællesskab og at have det sjovt sammen.

”Det har aldrig været en ambition om at være de bedste, der har været drivkraften i Toscana. Vores princip er, at alle er velkomne, uanset hvilket niveau de er på, og det vigtigste er, at vi har det rigtig sjovt sammen,” siger Jørgen.
Mette er enig:
”Man skal ikke leve op til noget bestemt for at være med her. Man kan bare være sig selv, slappe af og nyde dansen og musikken.”
Denne indstilling reflekteres i den lattermildhed og hjertevarme, som stråler ud fra deltagerne i Toscana og smitter af på de mennesker, som har den livsbekræftende fornøjelse at se dem optræde.

http://www.toscanakarneval.dk/